Tørken kostede landbruget mindre end forventet

Regningen for den usædvanlige tørke i 2018 lyder på samlet set 4,1 mia. kr. Det viser den årlige rapport 'Landbrugets økonomi' udgivet af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (Ifro) på Københavns Universitet.

Forskerne forventer, at den aktuelle indkomstsituation har accelereret den igangværende proces, hvor bankerne afvikler nødlidende bedrifter, men påpeger, at de bedrifter der afvikles også var i problemer før tørken i 2018.

De påpeger samtidig, at trods de trange økonomiske vilkår i 2018, har der i perioden 2011-2019 været en forbedret indtjening i forhold til perioden op til finanskrisen og ser derfor grundlag for en "behersket optimisme".

"Der er dog stadig lang vej endnu, for at landbruget kan betegnes som økonomisk robust," skriver de.

Lavere end Seges' vurdering

Ifros vurdering er primært beregnet ud fra et estimat på udbyttetab af Danmarks Statistik, hvilket er lavet på baggrund af indberetninger fra landmænd.

Selvom tabet som følge af tørken er mærkbart, er det dog lavere end estimatet på 6,4 mia. kr., som Seges nåede frem til i august.

"Hvis man talte om et udbyttetab i niveauet 30 pct., blev realiteten måske omkring 20 pct. Der var simpelthen flere kilo korn på markerne, end man frygtede," siger forsker og medforfatter til rapporten Michael Friis Pedersen til Ritzau.

I en kommentar til samme medie skriver Landbrug & Fødevarers formand, Martin Merrild:

"Det er altid farligt at konkludere noget, før vi har de endelige regnskaber. Indtil videre har alle estimater dog det til fælles, at 2018 og den ekstreme tørke ser ud til at have kostet de danske landmænd flere milliarder."

Svineproducenterne er de store tabere

Mens kornprisernes stigning i 2018 har mindsket tabet for flere planteavlere, er de store tabere svineproducenterne, der har kæmpet med en stigning i foderpriserne på op mod 30 pct., samtidig med at prisen for svin var lavere end året før på grund af et overudbud.

Forsker og underviser på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Jens-Martin Roikjer Bramsen, der også har bidraget til rapporten, siger til dr.dk, at en række følgeeffekter fra tørken stadig kan ramme landbruget det kommende år, og derfor er de økonomiske udsiger usikre. 

Desuden peger forskerne på, at situationen med USA's protektionistiske "America First"-politik, brexit, EU's kommende CAP, flere ekstreme vejrhændelser på grund af klimaforandringerne og risikoen for udbrud af afrikansk svinepest er nogle af de faktorer, som gør den økonomiske fremtid mere usikker.